send link to app

Frøsalget


4.4 ( 7184 ratings )
Catalogues Shopping
Développeur Cavemen ApS
Libre

Gennem mere end 100 år har vi leveret markfrø og udsæd til landbruget som selvstændig og innovativ leverandør. Vi er ejet af landboforeningerne i hele Danmark og er derfor uafhængig af store kapitalinteresser.
Frøsalget har gennem mange år været den foretrukne leverandør hos økologiske brug og vi er selvfølgelig af Plantedirektoratet godkendt til handel med økologiske produkter.
Vi lægger stor vægt på egenskaberne i markfrø og nicheprodukter og bruger vores kendskab om plantesorternes og -arternes specifikke egenskaber til markedsføring af produkter med særlig stor værdi for vore kunder.

Økologi
Frøsalget har specialiseret sig i at være økologernes foretrukne samarbejdspartner og det har bl.a. resulteret i at 75% af danske økologiske mælkeproducenter handler hos Frøsalget.
Strategien er klar og Frøsalget vil fremadrettet fortsat have økologi og nicheprodukter som væsentligt fokusområde.
Gennem årene har Frøsalget opbygget en stor viden og kendskab til forskellige frøarter/urter og denne viden har vi brugt i udviklingen af vore egne specialblandinger.

Konventionel
Frøsalget har gennem de mange år, som leverandør til dansk landbrug, videreudviklet konventionelle frøblandinger og her bruges erfaringerne fra økologiske speialblandinger til at skabe netop den nødvendige merværdi for at Frøsalget forbliver den foretrukne leverandør.
Udover frø tilbydes hele sortimentet i form af såsæd, majs, og senest også plantebeskyttelsesmidler.
Særligt oplever vi en stor efterspørgsel efter vores specialblandinger til kødkvæg og heste.